Avian influenza

Avian influenza, også kaldet fugleinfluenza, er en af ​​de mest alvorlige sygdomme, der kan påvirke vores fjerkræ. Det kan give anledning til pludselige sygdomsudbrud med høj dødelighed og hurtig smitte spredning, der har ødelæggende konsekvenser for produktion og økonomi. Alle fuglearter er modtagelige for infektion, men hos vores tamfjerkræ er kyllinger og kalkuner mest følsomme.

Se liste i PDF format – tryk her.

Virusset
Sygdommen er forårsaget af fugleinfluenzavirus type A (AI), som findes i forskellige stammer. AI opdeles i højpatogen form (HPAI) og lavpatogen form (LPAI) afhængigt af den patogene evne hos stammen i fjerkræ. Virussen har let ved at mutere, og LPAI-former kan mutere til HPAI. AI kan undertiden krydse artsbarrierer, og der er set infektion hos blandt andet svin, katte, mink og mennesker. Risikoen for fugleinfluenzainfektion hos mennesker er dog lav. De nyeste typer influenza, H5N8 og den europæiske variant af H5N6, har aldrig forårsaget tilfælde af sygdom hos mennesker.

Symptombillede
I LPAI er symptomerne ofte milde og diffuse med symptomer hovedsageligt fra åndedrætsorganerne og fordøjelsesorganerne, som hoste, diarré og nedsat generel tilstand. I LPAI kan en mild-moderat stigning i dødelighed ses i besætningen såvel som en reduceret ægproduktion. Med HPAI kan du nogle gange først se symptomer som nedsat almentilstand, nedsat appetit, diarré, hævet hoved og skalløse æg. Det mest almindelige symptom er dog pludselig død uden tidligere sygdom med en dødelighed på mellem 50-100% i den smittede besætning.

Aviær Influenza dag
HPAI cirkulerer i fjerkræpopulationer i nogle dele af Asien og Afrika. Via trækfugle har der imidlertid forekommet udbrud af fugleinfluenza med uregelmæssige intervaller på alle kontinenter. De første tilfælde af HPAI blev set i de nordiske lande i 2006. I oktober 2020 ankom en ny introduktion af HPAI (H5N8) til Vesteuropa, der startede i Holland. Den 6. november 2020 blev det første tilfælde påvist i en dansk besætning, hvor 25.000 slagtekyllinger blev nødslagtet og kasseret.

Smitteveje
AI kan inficere et individ uden at forårsage sygdom. Individet bliver derefter en symptomfri bærer af virusset og kan overføre virussen til andet sundt fjerkræ enten via direkte kontakt eller indirekte (se i nedenstående tekst). Influenzavirus er almindelig hos vilde fugle, og almindelige reservoirer er hovedsagelig havfugle som ænder og måger.

En fugl bliver smittet med AI via næbbet, når den spiser eller drikker eller via endetarmen direkte ind i tarmen. Virusset udskilles af fuglens ekskrementer og næse- og øjesekretioner.

Smittespredning mellem vilde fugle og produktionsfjerkræ kan enten finde sted direkte, dvs. via direkte kontakt mellem fugle, for eksempel produktion af fjerkræ med adgang til udearealer, eller økologiske æglæggende høns, hvor vilde fugle kan komme ind i anlægget. Alternativt kan smittespredningen finde sted indirekte, dvs. at smitten bringes ind i produktion med enten afføring eller sekret fra inficerede vilde fugle, via for eksempel ventilation, udstyr, køretøjer, forurenet drikkevand eller snavsede / forurenede sko og tøj.

Infektion kan også overføres fra inficerede besætninger ved levering af fugle, transportkøretøjer, værktøj, tøj, foder, støv, fjer og mennesker, der har besøgt inficerede flokke. Infektion via luft kan forekomme over kortere afstande, hvis der er besætninger der er placeret tæt på hinanden.

Overvågning og vaccine
I Europa har der været et overvågningsprogram mod AI siden 2003, hvor alle fjerkræbesætninger, men også vilde fugle, regelmæssigt er testet for tilstedeværelse af HPAI. Kontrol i tilfælde af etableret eller mistanke om infektion foretages af EU’s fælles bekæmpelsedirektiv, hvilket betyder at en dyrlæge skal være ansvarlig for beslutninger og foranstaltninger for at regulere spredning af smitten sammen med de ansvarlige myndigheder i landet. I praksis betyder det, at alle dyr i en inficeret besætning skal aflives og følges op med et omfattende saneringsprogram. Gården sættes i karantæne, og al import og eksport standses på ejendommen, indtil den er bekræftet smittefri.

Vaccine mod AI er tilgængelig, men det er ikke tilladt at bruge den i EU, da det gør det vanskeligt at overvåge sygdommen.

Overlevelse i miljøet
Virusset er indkapslet, men kan stadig overleve i lang tid i miljøet uden for værtsdyret. Lave temperaturer og fugt øger virussets overlevelsestid, og risikoen for smitte øges via vand kontamineret med virus. Virusset dør, når den opvarmes over 70 grader C.

Smittebeskyttelse
For at forhindre at få fugleinfluenza ind i besætninger, er den bedste beskyttelse at opretholde et højt niveau af smittebeskyttelse og have en smittebeskyttelsesplan. Det anbefales at tage forbehold der forhindrer kontakt med vilde fugle og deres kropsvæsker. Eksempler kan være:

• Bloker ventilationskanaler og andre steder hvor fugle kan komme ind ved hjælp af finmaskede net
• Skift tøj og sko, når du kommer ind i forrummet og vask hænder.
  • Det anbefales løbende at desinficere støvler, der bruges i produktionen mellem staldafsnit og staldbygninger. Anvend en 1% Virkon™S opløsning. Læs mere her om Støvlebad Virkon™S.
• Gå ikke ind og ud af stald, eller staldafsnit oftere end nødvendigt, og begræns antallet af besøgende på anlægget
• Hold rent, ryddeligt og fri for ukrudt og vandpytter rundt omkring fjerkræstalden. Desinficér regelmæssigt beton- og jordoverfladerne omkring bygninger og ved indgange hvor der færdes til fods og med køretøjer med en 1% Virkon™S opløsning.
• Undgå at købe og sælge dyr, hvis det er muligt
• Opbevar foder på en sådan måde, at fugle eller gnavere ikke har adgang til det
• Anvend skadedyrsbekæmpelse
• Rengør køretøjer og udstyr, der kan have været i kontakt med vilde fugle og deres efterladenskaber, og desinficer derefter med en 1% Virkon™S opløsning. Dette gøres, inden adgang til produktionsområdet.

Læs mere om hvordan du anvender og blander en Virkon™S opløsning her.

Vand
Da virus overlever længe i vand, er der en stor risiko for indirekte smittespredning af AI. Det anbefales at gennemgå besætningsområdets afløbssystem for at undgå ophobning af vand i områder ude omkring bygningerne, hvor virus kan overleve og risikere at kontaminere køretøjer, støvler og udstyr, der kommer i kontakt med vandet.

Vilde fugle kan forurene brøndvand. For at undgå dette anbefales det regelmæssigt at rengøre vandsysteme og drikkevand med en opløsning på 1: 200 af Virkon™S. Læs mere om dette her.

Virkon™S
Rengøring og desinfektion er en vigtig del af smittebeskyttelsesarbejdet for at minimere tilstedeværelsen af ​​sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Valget af desinfektionsmiddel er afgørende for succesen med saneringen. Desinfektionsmidlet skal være aktivt mod forskellige stammer af AI, men også have en bred vifte af effekt mod andre virus, bakterier og svampe der forårsager fjerkræsygdomme. Med Virkon™S er desinfektion let!

Virkon™S har en dokumenteret effekt mod alle kendte virus, bakterier og svampe. Intet andet desinfektionsmiddel på markedet er så vel dokumenteret. Sammensætningen er unik og med dokumenteret effekt mod de kendte stammer af fugleinfluenza, inklusiv den nuværende stamme H5N8 med kun 1 minuts kontakttid ved 10 grader C. Se nedenstående tabel.

I modsætning til andre desinfektionsmidler, såsom glutaraldehyd eller QAC, er Virkon™S effektiv mod AI selv ved lave temperaturer. Tilsætningen af ​​glykol muliggør effekt ned til -20 grader C. (kilde 1).

Desinfektion skal altid indledes med en grundig rengøring for optimalt resultat.

Kilder:

1. Guain et al. ”Enhanced inactivation of avian influenza virus at -20 ^oC by disinfectants supplemented with calcium chloride or other antifreeze agents”, Ca. J. of Vet.Reserch. 2015, 347-30)