Der er mange smitteveje og forebyggelse er bedre en behandling.
Hvad er smittebeskyttelse?
Smittebeskyttelse på kvægbrug og svinebrug(grundprincippet er egentlig det samme ved fjerkræstalde, hestestalde eller dyrlægeklinkker og kenneler) omfatter alle foranstaltninger, der træffes for at minimere risikoen for introduktion og spredning af smittsomme sygdomme, og dermed holde dyrene sunde. Ved at tage disse foranstaltninger, beskytter du som producent, dine dyr mod sygdomme på den bedst mulige måde. Vær opmærksom på, at selv ”Den bedst mulige måde” dog ikke er lig med nul risiko for sygdomsudbrud.
Der skelnes mellem ekstern og intern smittebeskyttelse. Ekstern smittebeskyttelse har at gøre med at bedriften er i kontakt med omverdenen, og man i den forbindelse forsøger at forebygge smitstoffer i at komme ind, – eller forlader bedriften. Intern smittebeskyttelse omfatter foranstaltninger, som bekæmper spredning af sygdom på bedriften.
Hvorfor er smittebeskyttelse interessant?
Smittebeskyttelse sigter mod at holde infektions pres på bedriften så lavt som muligt. Immunsystemet vil udfordres mindre og der er mindre chance for sygdomsudbrud eller immunpressede dyr med nedsat præstationsevne. Presset af smittetrykket bestemmes af mængden af bakterier, vira og parasitter der er til stede i besætningen.
Reduktion af smittetrykket og hermed muligheden for sygdomsudbrud, giver flere fordele. Først og fremmest, forbedret produktionssikkerhed. (som f.eks. følger af Salmonella infektioner). For det andet højere dyrevelfærd, som følge af lavere antal af syge dyr. For det tredje bedre produktionsparametre, såsom højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse der giver forbedrede økonomiske resultater. For det fjerde er der en øget homogenitet i produktionen, antibiotika forbruget bliver lavere, og miljøbelastning reduceres. Endelig giver et fald i brugen af antibiotika færre resistente bakterier.
Hvilke ruter for smittespredning er de vigtigste?
Det er langt fra nemt at lave en rangordning af den relative betydning af de forskellige smitteveje. Dette skyldes mangel på viden om betydning af forskellige smitteveje på den ene side, og på den anden side patogener, inden for hver deres kategori(sygdomsfremkaldende virus eller bakterier). For eksempel har patogener forskellig chance for at overleve i miljøet, på baggrund af forskellig følsomhed over for temperatur, tørke, pH etc. Som et resultat heraf, kan de sprede sig mere eller mindre effektivt på den ene eller anden måde.
Figuren herunder forsøger at rangere forskellige smitteveje efter deres betydning ved kvægbrug eller svinebrug, der bevæger sig fra de mindst vigtige smitteveje til venstre til de vigtigste til højre. Det er en forenkling og generalisering, og derfor ikke repræsentativ for hver specifik sygdomsfremkaldende patogen. Figuren kan give anledning til diskussion om smitteveje til bedriften
